På løbeholdene er der plads til nyløberen og den mere rutinerede løber. Her arbejder vi med løbestil, løbeteknik og en masse intervaller.
Nyløberen vil typisk starte med at løbe/gå i intervallerne, mens løberen som har været igang et stykke til, vil løbe/løbe hurtigt i intervallerne.
Træningen er altid bygget op, så alle kan være med i deres eget tempo.
Hvis man er helt ny i løb, vil man ind i mellem få ekstra øvelser til fx core, mens de andre løber, så risikoen for overbelastningsskader mindskes.
For de fleste er starten på løbetrænigen det hårdeste. Mange ligger for hårdt ud ved enten at løbe for langt eller for hurtigt fra start af. Det medfører en øget risiko for skader og for rigtig mange bliver starten for hård, og de går kold i træningen.
Ved at skrue tempo og distance ned, så det passer til den enkelte vil risikoen for skader mindskes og den enkelte vil have større chance for en mestringsfølelse fra start af. Derfor vil løbetræningerne ikke være bygget op på et bestemt tempo, som er ens for alle, men på at alle skal kunne være med hele vejen igennem træningen.
De fleste tror, at jeg selv har været aktiv hele mit liv. Det er langt fra sandheden. Da jeg som 20årig kom hjem efter et år i Tyskland med masser af godter og sjove byture, mente min mormors søster, at jeg og hende måske kunne begynde at løbe sammen. Nuvel hun var 60 og jeg var 20. Men sammen startede vi stille og roligt løb op. De første mange år løb jeg i foråret, sommeren og efteråret, men fik aldrig rigtig holdt det ved lige henover vinteren. Efter nogle år blev jeg dog træt af, at jeg hvert år skulle starte op på ny igen, og jeg begyndte så småt at vedligeholde selv i de mørke og kolde måneder.
I dag kan jeg ikke leve uden løb. Det er mit frirum i hverdagen, hvor tankerne får frit løb og kroppen får brugt lidt energi. Nogle dage er stadig hårdere end andre, men jeg ved også, at jeg fungerer meget bedre, hvis jeg kommer afsted nogle gange om ugen.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
Billeder må ikke benyttes uden tilladelse